da / en
Ingen varer i kurven
I alt: 0,00 DKK
Gå til kassen
Menu

Danmarks eneste romskib producerer 1.000 flasker luksusrom


Skonnerten Mira der blev bygget i 1898 er nu lastet med 400 liter rom fra Skotlander.

I 2016 frigiver Skotlander Spirits 1.000 flasker ægte skibsrom, den kommer til at hedde RUM V (SCHOONER RUM 2016). 

Da danskerne for mere end tohundrede år siden fragtede rom fra Vestindien til Danmark, foregik det i egetræstønder. Nu vender Skotlander Spirits tilbage til den gamle lagringsteknik, som er kendt for at tilføre spiritus ekstra farve og sødme fra træet. - Klik her og bestil -

Afgang fra Christianshavn


Skipper Jess Pedersen, Anders Skotlander og Anders Bilgram skåler ombord på Mira.

En fredag i december 2014 lastede Skotlander fire trætønder rom ombord på skonnerten Mira fra 1898. Herefter sejler båden i de kommende to år rundt i Danmark, mens rommens modnes og får den helt rigtige smag.

Træ og søgang giver smag

"Vi har arbejdet på at finde det rigtige skib i mere end et halvt år, og glæder os til at producere en rom af en ekstra høj kvalitet. Lagring på egetræstønder tilfører rom sødme, farve og ekstra fylde og her spiller det positivt ind, at skibet sejler rundt i hele perioden. Tøndernes indhold bliver aktiveret døgnet rundt og hiver dermed mere smag ud af træt. Om to år står vi med mere end 1.000 flasker højkvalitetsrom. Dem kan danskerne godt glæde sig til,” siger adm. direktør og ejer af Skotlander Spirits, Anders Skotlander, hvis første rom, "Rum 1”, har vundet priser i både Miami og Madrid.


Anders Skotlander og Anders Bilgram smager på den rå rom, der nu skal lagre i to år ombord på træskibet. 

Skat forsegler 400 liter rom

Skotlander Spirits laster helt præcist 400 liter rom med 63,5 procent alkohol på fire gamle egetræstønder, der tidligere har indeholdt sherry. De fire tønder installeres i skibets stævn, hvor besætningen før har haft deres proviant. Skibet forsegles af Skat og gøres til toldfrit område i de 24 måneder, hvilket betyder, at ingen må betræde området med tønderne i perioden.

- Klik her og bestil -

”På den måde har vi Skats og myndighedernes garanti for, at tønderne har været forseglet og uåbnede i hele perioden. Det er vi glade for, for så ved kunderne præcist, hvad de får: Nemlig usædvanlig dansk rom af ekstra kvalitet,” siger Anders Skotlander. I 2016 åbnes tønderne, hvorefter rommen tappes, filtreres og fyldes på flasker.


Der skåles for rommen, der nu skal lagre to år på Mira. 

Mira med skipper Jess Pedersen ombord skal i de første måneder sejle både Fyn og Limfjorden Rundt, senere går turen til den traditionsrige romhavn i Flensborg.

Christianshavns Kvarter var forbi da rommen blev lastet, se med her:

Nu skal badegæster og sejlfolk holde øje med flaskepost

Når danskere, der er ude at surfe, fiske, bade eller sejle i fremtiden ser en flaskepost, så behøver den ikke at fragte et nødråb fra en desperat dansker.

Tværtimod indeholder den sandsynligvis et gavebevis på netop denne rom, der lagrer på Mira. I sommeren 2015 kaster vi 10 flaskeposter overbord i det danske farvand. Hver flaskepost indeholder et hemmeligt brev og lovning på en flaske førsteklasses rom, der i øjeblikket lagrer til søs.

"Vi ønsker på vores egen måde at skabe lidt spænding og sjov i de danske farvande. Danmark er fyldt med folk, der sejler, fisker eller på anden måde bruger vandet. Nu får folk noget ekstra at spejde efter. Det bliver sjovt at se, hvor de 10 flaskeposter ender, vi ved jo ikke, om de når til den anden side af jorden", siger Anders Skotlander, direktør i Skotlander Spirits.

Billedet viser hvor de 10 flaskeposter i kastet i vandet. I skrivende stund er der fundet 6 af posterne - og her kan du møde dem.

- Klik her og bestil -

DESTILLERIET

SÅDAN LAVES SKOTLANDER RUM